Pekingologi Monitor: Magtkampe og Anti-korruption

Den aktuelle sag omkring fjernelsen af general Zhang Youxia 张又侠 og den kinesiske militære overkommando skal ses i lyset af en lang historie med magtkampe og kampagner rettet mod korruption og fraktioner.

Sager som fjernelsen af Zhang Youxia kan ikke ses isoleret, men må forstås som en del af de bredere strategier under Xi Jinpings æra, hvor omfattende kampagner mod korruption og interne fraktioner har tjent til at cementere central magt og styrke partiets legitimitet. Historisk set har udrensninger og disciplinære tiltag med jævne mellemrum været normen i Kinas Kommunistiske Parti, hvilket understreger, at sådanne dynamikker er dybt indlejret i systemets mekanismer.

Denne oversigt er udarbejdet af Sinolytica i februar 2026 og fungerer som et analytisk værktøj til at give kontekst og perspektiv på de kontemporære processer i kinesisk elitepolitik.

1.1 Historiske udrensninger og anti-korruptionskampagner i Kina

Periode	Kampagne	Primært mål	Metoder	Politisk funktion / betydning
1942–1945	Yan’an Rektificerings Kampagnen 延安整风运动	Ideologisk afvigelse, interne rivaler	Selvkritik, tvungne tilståelser, fængsling, psykisk pres	Første systematiske udrensning i KKP; konsoliderede Mao som ubestridt leder
1951–1952	“Tre-Anti” 三反运动 og “Fem-Anti” 五反运动 kampagnerne	Korruption, bureaukrati, “kapitalistiske” praksisser	Massekampagner, offentlige bekendelser, økonomiske straffe	Nedkæmpede embedsmandskorruption og privat erhvervsliv; styrkede partiets kontrol
1955–1957	Udrensning af “kontrarevolutionære” 肃反运动	Tidligere KMT-folk, intellektuelle	Arrestationer, henrettelser, arbejdslejre	Fjernede potentielle modstandere før konsolidering af socialistisk stat
1957	Anti-Højre Kampagnen 反右运动	Intellektuelle, reformvenlige partimedlemmer	Offentlig udskamning, arbejdslejre	Knuste politisk pluralisme efter De Hundrede Blomsters Kampagne
1966–1976	Kulturrevolutionen 文化大革命	“Kapitalist-vejen”, partieliter, teknokrater	Massevold, ydmygelser, fængsling, død	Total omvæltning; destruerede institutioner og partihierarki
1978–1981	Post-Mao udrensninger	Kultur-revolutionens aktører	Retssager (fx Firebanden), politisk rehabilitering	Legitimerede Deng Xiaopings reformkurs
1982–1987	Anti-korruptionskampagner (Deng-æra)	Lokale embedsmænd, økonomiske misbrug	Administrative sanktioner, enkelte retssager	Begrænset disciplin uden at true partiets elite
1989–1992	Efter demonstrationerne på Den Himmelske Fredsplads	Reformister, liberale intellektuelle	Politisk udrensning, partistramning	Genskabte partiets autoritet efter krisen
1993–2002	Jiang Zemins anti-korruptions-kampagner	Økonomisk korruption i embedsværket	Selektive sager, symbolske domme	Signalpolitik; undgik systemisk opgør
2003–2012	Hu Jintaos “harmoniske samfund”和谐社会-kampagner	Lav- og mellemniveau embedsmænd	Disciplinærsager	Begrænset effekt; korruption opfattet som systemisk
2012–nu (2026)	Xi Jinpings anti-korruptionskampagne	“Tigre og fluer” (alle niveauer)	Den Centrale Kommission for Disciplin og Inspektion (CCDI), National Supervisory Commission (NSC), liuzhi 留置	Magtkonsolidering, centralisering, ideologisk disciplin

Udrensninger / anti-korruptionskampagner i Kina. Udarbejdet af Sinolytica.

Kinas politiske historie har siden 1940’erne været præget af gentagne magtkampe og udrensninger, ofte i tæt forbindelse med anti-korruptions- og disciplinerings-kampagner. Yan’an-rektificerings kampagnen (1942–44) er her et foregangseksempel for senere kampagner, der havde til formål at etablere partidisciplin og udrense interne kritikere, og refereres stadig i dag ifm. partiopbygningsarbejde. 

Efter 1949 fulgte flere bølger af udrensninger; blandt andet under Mao Zedongs Anti-højre-kampagnen (1957–59) og Kulturrevolutionen (1966–76), der både var rettet mod samfundet, men også mod politiske rivaler, der blev marginaliseret, fyret, fængslet eller forfulgt. 

Under Deng Xiaoping og senere Jiang Zemin fortsatte udrensninger af embedsmænd og politiske rivaler, men karakteren og rationalet ændrede sig markant sammenlignet med Mao-perioden. Hvor udrensningerne under Mao i høj grad var drevet af ideologisk mobilisering, massebevægelser og personlig magtkamp (ofte uden faste institutionelle rammer), blev de under Deng og Jiang i højere grad institutionaliserede og begrundet i normer, regler og partiets organisatoriske disciplin (eks. rettergangen mod Firebanden 四人帮). Sidenhen er anti-korruption også blevet anvendt som legitimerende parameter overfor befolkningen.

Siden 2012 har Xi Jinping kombineret disciplinærsager, retslige efterforskninger og krav om politisk loyalitet under anti-korruptionskampagner rettet både mod lavere embedsmænd  fluer 苍 (cang) og højtstående embedsmænd tigere 虎 (hu), herunder også militæret og ledere i statsejede virksomheder. 

Kampagnen har disciplineret millioner og ramt tusindvis med retsforfølgelse, hvilket viser, at historien med udrensninger og magtkampe fortsætter i moderne form, men nu med systematiske og massive anti-korruptionsinstrumenter som et centralt redskab til rådighed i både magtkonsolidering og antikorruptionsindsatser.

1.2 Tidslinje: Korruptionsbølger under Xi Jinping (2012–2026) 

Periode	Hovedfokus / begivenheder	Karakteristika og noter
2012–2013	Opstart af anti-korruptions-kampagner	Xi Jinping gør kampen mod korruption til topprioritet kort efter sin indsættelse som generalsekretær og præsident. Begrebet “tigere og fluer” 老虎和苍蝇 (lǎohǔ hé cāngyíng) lanceres for at signalere, at både højt- og lavtstående embedsmænd kan rammes.
2013–2015	Tidlig intens fase	Første store bølge med omfattende inspektioner og fokus på politiske rivaler og tidligere elitepolitikere. Højprofilsager mod bl.a. Bo Xilai (2013), Zhou Yongkang (2015) og Xu Caihou (2015).
2016–2017	Udbredelse til bredere bureaukrati	Kampagnen udvides til hele embedsværket. Stigende fokus på lavere niveauer (“fluer”), embedsadfærd, formalisme og bureaukratiske ineffektiviteter. Ling Jihua (2016).
2018–2019	Institutionalisering og ekspansion	Oprettelse af NSC i 2018, CCDI udvider antikorruptionsindsatsen til statslige institutioner, statsejede virksomheder og embedsmænd på tværs af sektorer. Sun Zhengcai (2018).
2020–2021	Bredere statslig håndhævelse	Kampagnen omfatter i stigende grad politi, domstole og centrale statsorganer, herunder disciplinære vurderinger relateret til COVID-19-håndteringen.
2022 – start 2023	Overgang til Xi’s tredje periode	Efter den 20. partikongres fortsætter kampagnen med større vægt på politisk disciplin, loyalitet og kontrol i partiets og statens øverste lag.
Jul 2023 – 2024	Militær og forsvarssektor intensiveret	Markant fokus på Folkets Befrielseshær, herunder sager i Missilstyrkerne, Afdelingen for Udvikling af Materiel og mod højtstående militære ledere som Li Shangfu (2023).
2024–2025	Central Military Commission (CMC) og militært eliteskifte	Flere højtstående ledere fjernes fra CMC, herunder He Weidong (2025) og Miao Hua (2025), som led i en bredere militær udrensning.
2025–2026	Intensiveret kontrol og loyalitetsfokus	Kampagnen retter sig nu både mod korruption og politisk illoyalitet. De sidste centrale CMC-ledere, herunder Zhang Youxia (2026) og Liu Zhenli (2026), undersøges.

Korruptionsbølger under Xi Jinpings regeringstid. Udarbejdet af Sinolytica

På baggrund af ovenstående ses det, hvordan kampagnen har haft periodevis fokus på forskellige dele af det kinesiske embedsværk, hvilket skyldes den destabiliserende og paralyserende effekt som efterforskningerne har på statsorganer. 

Indsatsen har ramt partiapparatet, bureaukrati, statsejede virksomheder, militæret og lokale regeringer, og har kombineret partidisciplin, politisk loyalitet og juridiske efterforskninger. Millionvis af embedsmænd er blevet disciplineret og retsforfulgt. 

Størstedelen af Kinas anti-korruptionssager siden 2012 har ramt lavere og mellemniveau-embedsmænd, mens højtstående embedsmænd udgør de højest profilerede sager, men en lille andel i det store hele. 

Straffene afspejler niveauet; lavere embedsmænd møder typisk fjernelse fra embede, advarsler eller kortere fængselsstraffe, mens højtstående embedsmænd får lange fængselsstraffe, konfiskation af aktiver eller tab af alle politiske privilegier, mens der også har været eksempler på dødsstraf. 

Mønstret indikerer, at anti-korruptionskampagnen på lavere niveauer ses som en legitimitets- og governance-nødvendighed, mens det på højere niveauer har haft karakter af magtkampe og magtcementering, mens højprofil-cases bruges som politisk signal-indikering ned gennem systemet. Det er også værd at bemærke, at det samlede antal af korruptions- og disciplinærsager udgør under 10% af det samlede antal af partimedlemmer (96 millioner).

1.4 oversigt over CMC

Person	Position i CMC	Tidspunkt for undersøgelser	Udrensningsstatus
Li Shangfu 李尚福	CMC-medlem / Forsvarsminister	Aug 2023 – Jun 2024	Fjernet fra CMC og ministerpost; udvist af CCP & PLA
Miao Hua 苗华	CMC-medlem, Political Work Department	Nov 2024 – Jun 2025	Sat under efterforskning; fjernet/udvist fra CMC
He Weidong 何卫东	CMC Viceformand	Apr – Okt 2025	Under efterforskning; udelukket fra CCP & PLA
Zhang Youxia 张又侠	CMC Viceformand	Jan 2026	Under efterforskning; afsat fra funktioner
Liu Zhenli 刘振立	CMC-medlem, Joint Staff Department	Jan 2026	Under efterforskning; afsat fra funktioner

Overblik over efterforskninger i CMC fra 2023 til i dag. Udarbejdet af Sinolytica

En analyse af de historiske risici forbundet med kinesisk toppolitik

Den aktuelle sag i CMC understreger, hvor risikabelt det kan være at befinde sig på magtens absolutte tinde i Kina. 

For at illustrere disse dynamikker yderligere har vi foretaget en historisk analyse og sammenligning af udfaldene for henholdsvis CMC’s viceformænd og partiets generalsekretærer / paramount-ledere (forklaring følger) siden grundlæggelsen af Folkerepublikken. 

Sammenligningen viser, at en markant andel på begge niveauer har oplevet et negativt politisk udfald i form af udrensning, afsættelse eller død forbundet med politisk virke, med særlig høj risiko knyttet til perioder med magtkonsolidering og politiske opgør.

2.1 Viceformænd i CMC 1954-2026

Udfald	Antal	Navne	Andel (ca.)
Overlevede politisk	8	Liu Bocheng, Liu Huaqing, Zhang Zhen, Zhang Wannian, Chi Haotian, Fan Changlong, Cao Gangchuan, Deng Xiaoping	33 %
Døde unaturligt	2	Lin Biao, He Long	8,3 %
Afsat pga. politiske kampe	10	Nie Rongzhen, Chen Yi, Ye Jianying, Xu Xiangqian, Yang Shangkun (Jiang); Zhao Ziyang; Guo Boxiong, Xu Caihou, He Weidong, Zhang Youxia (Xi)	41,6 %
Stadig i live eller ikke entydigt klassificerbar	4	Xi Jinping, Zhang Shengmin, Hu Jintao, Xu Qiliang	16,6 %
Samlet	24		100 %

Note: Observationerne er udelukkende baseret på viceformænd i CMC – et statsorgan, der blev oprettet i 1954 og som stadig er en vigtig del af magtstrukturen i Folkerepublikken. Personer, der har bestridt stillinger i tidligere eller samtidige organer med samme funktion og formål, såsom den Nationale Forsvarskommission (1954-1975), er derfor ikke medtaget i analysen.

Kigger man på det samlede negative udfald, dvs. unaturlig død i forbindelse med politisk virke eller afsættelse på grund af interne politiske kampe, er der 12 sådanne tilfælde ud af i alt 24 observationer – 50 pct. 

Det er vigtigt at have in mente, at der er fire observationer, hvor udfaldet af deres embede endnu ikke er afklaret, hvoraf én observation muligvis aldrig vil kunne klassificeres inden for de opsatte rammer. Xi Jinping og Zhang Shengmin sidder fortsat i Central Military Commission, mens Xu Qiliang døde af en uspecificeret sygdom i 2025 – uden at der, modsat omstændighederne omkring både Lin Biao og He Long, er belæg for, at politisk motiveret vold eller interne magtkampe lå til grund for dødsfaldet. 

Den forholdsvis høje procentsats for negative udfald (politisk betinget død eller udrensning) på 49,5 pct. for næstformænd i CMC kan muligvis forklares med, at næsten alle paramount leaders, grundet rotationsprincippet, har besat CMC-viceformandsposten, inden de selv nåede topposten. Deraf følger det naturligvis, at enhver siddende generalsekretær for KKP’s Centralkomité vil kigge først på sine kolleger i CMC, når han skal spore en potentiel usurpator.

2.2. Generalsekretærer for KKP’s Centralkomité / paramount leader 1949-2026

Udfald	Antal	Navne	Andel (ca.)
Overlevede politisk	3	Mao Zedong , Deng Xiaoping, Jiang Zemin	37,5 %
Døde unaturligt	0	–	0 %
Afsat pga. politiske kampe	3	Hua Guofeng, Hu Yaobang, Zhao Ziyang	37,5 %
Stadig i live eller ikke entydigt klassificerbar	2	Hu Jintao, Xi Jinping	25 %
Samlet)	8		100%

Kigger man i stedet på de de facto leder af Folkerepublikken, er tallet lavere på en nogenlunde sammenlignelig tidsskala.

Trods den nominelle adskillelse af parti og stat i Kina har magten effektivt ligget hos generalsekretæren af Kommunistpartiet siden Jiang Zemin overtog embedet i 1989. Der er dog udviklet en tradition for, at den absolutte magt ligger hos den tidligere nævnte paramount leader (øverste leder 最高领导人 eller lederskabskernen 领导核心, ingen af disse er formelle titler), som i nyere tid uofficielt tildeles dén, der bestrider stillingerne som hhv. generalsekretær for partiet, præsident af Folkerepublikken og formand for CMC. Med andre ord: parti, stat og militær. 

Tidligere er paramount leader-monikøren tilfaldet Mao Zedong, Hua Guofeng og Deng Xiaoping, der dog også besad andre stillinger og porteføljer. Modsat vestlige politiske systemer, hvor magten ofte er tilknyttet en bestemt stilling og embede, har den ofte været bundet op og fulgt enkelte personer i Kina – tit også efter deres officielle fratrædelse fra embedet. 

Derfor var det opsigtsvækkende, da Hu Jintao blev offentligt eskorteret ud af Folkets Store Hal i 2022. En ydmygelse, der på sin vis kan tolkes som en art offentlig udrensning, selvom der ikke er kommet et formelt efterspil. Et andet forbehold for analysen er, at flere politiske figurer i Kina har oplevet at blive ekskluderet eller udrenset fra partiet i en periode for så atter at blive taget til nåde eller rehabiliteret. Deng selv er et eksempel på dette, men flere andre har måttet sande at det er en del af det politiske spil i kinesisk elitepolitik. Som figuren ovenfor illustrerer, ligger tallene fra 1949 og frem på tre ud af otte topledere, der har haft et negativt politisk udfald – svarende til 37,5 pct. 

Justeres perioden til 1921, hvor den første generalsekretær for partiet blev sat ind, ser man også, hvor veletableret en norm regelmæssige udrensninger af politiske modstandere var, men også at topledere gik bort grundet andre forhold, som de kaotiske tider medførte. 

13 ud af 18 topledere over 105 år – omkring 72 pct. – har oplevet politiske udrensninger. Set i det lys er Xis udrensninger ikke et nybrud, men en fortsættelse af en historisk praksis, hvor udrensninger har været en del af den politiske værktøjskasse. 

2.3 Direkte sammenligning

	CMC Vice Chairman (1954)	Generalsekretær / Topleder (1949)
Samlet antal personer	24	8
Overlevede poltitisk	33 %	37,5 %
Døde unaturligt	8,3 %	0 %
Afsat pga. politiske kampe	41,6 %	37,5 %
Samlet negativ risiko	49,9 %	37,5 %

2.4 Konklusion

Grundet politisk rivalisering og magtkampe, som på flere tidspunkter under Folkerepublikken Kinas levetid har været en indbygget del af den politiske mekanik, har mønsteret været konsistent fra Yan’an-perioden og frem til i dag: Jo tættere man befinder sig på den ultimative politiske magt, desto større er den politiske risiko. CMC’s viceformænd har historisk været udsat for betydelig risiko, til dels på grund af stillingens funktion som trædesten til den absolutte magt som generalsekretær, især i perioder med magtskifter og magtkonsolidering, såsom under Kulturrevolutionen og i Xi Jinpings æra.

Sammenlignet med viceformandsposten i CMC har posten som generalsekretær eller de facto topleder været relativt mindre risikofyldt. Risikoen for at blive afsat, forfulgt eller lide et politisk betinget fald har været markant højere blandt viceformændene.* Samtidig må man sondre mellem formel og reel magt. Når den øverste leder også har været formand for CMC, reduceres den institutionelle afstand mellem politisk og militær autoritet, hvilket koncentrerer risikoen omkring personer med en selvstændig militær magtbase. 

Under Kulturrevolutionen illustrerede sagen om Lin Biao, hvordan nærhed til den absolutte magt både muliggjorde politisk opstigning og indebar eksistentiel risiko. Tilsvarende har magtkonsolideringen under Xi Jinping medført omfattende anti-korruptionskampagner rettet mod højtstående militære ledere, hvorfor det er plausibelt at lignende mønstre kan forefindes. 

Det overordnede mønster peger på et paradoks i det kinesiske politiske system: Jo tættere en aktør befinder sig på centrum af den politiske legitimitet og kontrollen over de væbnede styrker, desto større er både indflydelsen, men også sårbarheden. Hvor den øverste leder typisk konsoliderer sin position eller fjernes i forbindelse med systemiske brud, har viceformænd i CMC ofte fungeret som bufferfigurer – magtfulde nok til at udgøre en trussel, men institutionelt udsatte i perioder med politisk omstrukturering. 

*Note omkring sample: Forskellen i sample-størrelser, er også en faktor, der kan attribueres til historiske outliers og metodisk usikkerhed: Antallet af generalsekretærer siden 1949 har været begrænset, mens CMC-viceformandsposten har været besat af et større antal personer. Det større datasæt med generalsekretærer tilbage til 1921 (N=18) kunne derfor angiveligt have givet et sample size med et nominelt mere sammenligningsgrundlag, men til gengæld udgør perioden før 1949 med hhv. kinesisk borgerkrig og japansk invasion, heller ikke et godt referencepunkt for en reel sammenstilling, hvorfor dette endte som blot en anmærkning til analysen.  

Denne oversigt er udfærdiget af Sinolytica, København 2026 og kan downloads som PDF.

Kilder: 

​​Chen, S. (2022, 13. juni). Core. The CMP Dictionary, China Media Project. https://chinamediaproject.org/the_ccp_dictionary/the-core/

Cook, A. C. (2017). China’s Gang of Four trial: The law v. the laws of history. I J. Meierhenrich & D. O. Pendas (Red.), Political trials in theory and history (kap. 10). Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/9781139941631.010 

Erickson, A. S. (2026, 12. februar). Targeting Taiwan under Xi: China’s military forest flourishing despite toppling trees. Harvard Fairbank Center for Chinese Studies. https://fairbank.fas.harvard.edu/research/blog/targeting-taiwan-under-xi-chinas-military-forest-flourishing-despite-toppling-trees/

Grünberg, N. (2022, 12. oktober). Who is the CCP? China’s Communist Party in infographics. Mercator Institute for China Studies (MERICS). https://merics.org/en/comment/who-ccp-chinas-communist-party-infographics

Huhe, N., Chen, J., & Chen, Y. (2022). Flies, tigers, and the Leviathan: Anti-corruption campaigns and popular political support in China. Japanese Journal of Political Science, 23(3), 193–208. https://doi.org/10.1017/S146810992200010X

Li, C. (2016). Governance: Collective leadership revisited (kap. 1). I Chinese politics in the Xi Jinping era: Reassessing collective leadership (Brookings Institution Press). https://www.brookings.edu/wp-content/uploads/2016/06/bip_2016_chinese_politics_in_the_xi_jinping_era_chapter_one.pdf

Yang, L., Milanovic, B., & Lin, Y. (2024). Anti-corruption campaign in China: An empirical investigation. European Journal of Political Economy, 85, 102559. https://doi.org/10.1016/j.ejpoleco.2024.102559

Læs mere om Sinolytica her

Du kan også lytte til vores faste podcast, KinaNørderne, hvor vi hver uge går i dybden med aktuelle, Kina-emner, enten alene eller med gæster.

Vi har også et ugentligt nyhedsbrev, som vi udgiver på Substack. Det er gratis at tilmelde sig, og så får man Kina-nyt leveret direkte i indbakken.