skræddersyet Foredrag

Foredrag om Kina

Vi holder foredrag om Kinas politik, økonomi, teknologi og samfund for virksomheder, organisationer, myndigheder og uddannelsesinstitutioner. Foredragene bygger på vores analysearbejde og mange år i og med Kina, og vi tilpasser dem til jeres publikum.

Vi har blandt andet holdt foredrag for Lægemiddelindustriforeningen (Lif), DSV, SkillsDenmark, gymnasier, danske højskoler og Asia House, m.fl.

Casper Wichmann og Mads Vesterager Nielsen fra Sinolytica holder foredrag om Kina for danske erhvervsfolk

Eksempler på vores foredrag

Økonomi & Erhverv

Kina og Europas konkurrencekraft

Kina er på én gang konkurrent, partner, marked og kilde til strategiske afhængigheder. Foredraget gennemgår Kinas industripolitik og den 15. femårsplan, hvad de betyder for danske styrkepositioner, og hvor Europa bør reducere sin afhængighed, og hvor samarbejde fortsat giver mening.

Teknologi & Innovation

Kinas life science-satsning

Kina er på vej til at blive en stormagt inden for bioteknologi, lægemidler og medicinsk teknologi. Foredraget ser på, hvordan kinesisk industri- og innovationspolitik fungerer i praksis, hvordan markedsadgang og indkøbskrav ændrer vilkårene for danske virksomheder, og hvilke samarbejdsmuligheder og risici der følger med.

Pekingologi

Sådan træffes beslutninger i Beijing

For at forstå, hvad Kina gør, må man forstå, hvordan beslutninger bliver til. Foredraget forklarer Xi Jinpings langsigtede planer, partiets rolle, magtforholdene omkring Xi og femårsplanernes betydning, og giver værktøjer til at læse de politiske signaler, der kommer fra Beijing.

Geopolitik

Xi Jinping og den nye verdensorden

Kina arbejder for en verdensorden, hvor landets aftryk fylder mere og Vestens mindre. Foredraget ser på, hvad der driver kinesisk udenrigspolitik, hvilke initiativer Beijing har sat i gang, hvordan rivaliseringen med USA udvikler sig, og hvordan Danmark og EU kan forholde sig til den.

Teknologi & Innovation

Kinas teknologiske kapløb

Fra elbiler og solceller til kunstig intelligens og robotter: Kina har på få år opbygget teknologisk førerskab på en række områder. Foredraget forklarer de planer og politikker, der ligger bag, hvordan kinesiske virksomheder vandt markederne, og hvad det betyder for Danmark og Europa.

Samfund & Kultur

Kina bag overskrifterne

Bag politikken og stormagtsrivaliseringen lever 1,4 milliarder mennesker et hverdagsliv, der er mere moderne, digitalt og komplekst, end de fleste forestiller sig. Foredraget ser på, hvordan unge kinesere lever, hvilke værdier der præger samfundet, og hvordan teknologi og tradition former hverdagen.

Casper Wichmann og Mads Vesterager Nielsen fra Sinolytica holder foredrag for Lægemiddelsindustriens nytårskur

Foredragsholderne

Casper Wichmann fra Sinolytica holder foredrag om Kina

Casper Wichmann

Partner og medstifter

Sinolog fra Københavns Universitet. Leder af tænketanken ThinkChina 2017 til 2023 og TV 2’s Asien- og Kina-korrespondent i Beijing 2023 til 2025. Særligt fokus på kinesisk politik, sociale medier og teknologi.

Mads Vesterager Nielsen fra Sinolytica holder foredrag om Kina

Mads Vesterager Nielsen

Partner og medstifter

Kinastudier fra Københavns Universitet og MA fra Sino-Danish Center. Har ledet Det Danske Handelskammer i Beijing og senest Udenrigsministeriets rådgivningsteam for vand og miljø i Kina. Særligt fokus på kinesisk samfund, handel og politik.

Praktisk

Varighed

45 minutter plus spørgsmål.
Vi tilpasser gerne.

Format

Fysisk eller online

Sprog

Dansk eller engelsk

Foredragsholdere

Én af os eller begge sammen

Book et foredrag

Skriv til os med dato, publikum og jeres ønsker, så vender vi tilbage med et forslag.