Introduktion til innovation i Kina

Hvad kendetegner innovation i Kina, og hvad betyder egentlig ”innovation” på kinesisk? I denne artikel giver vi et kortfattet indblik i, hvordan innovation traditionelt er blevet opfattet i det kinesiske samfund, ligesom vi zoomer ind på den politiske status, som innovation og kreativitet har fået i samtidens Kina. Til sidst kommer vi ind på eksempler på, hvordan virksomheder og forskningsinstitutioner i Kina konkret praktiserer innovation.

Den traditionelle kinesiske forståelse af innovation og kreativitet

På kinesiske oversættes ”innovation” med ordet 创新 (chuàng xīn), som betyder at skabe nyt. ”Kreativitet” oversættes med 创造性 (chuàngzàoxìng), som betyder at producere eller fremkalde. Begge ord bærer dermed den samme betydning som den oprindelige latinske oversættelse af innovation – innovatio – der betyder ”fornyelse”, samt kreativitet, der oprindeligt kommer af det latinske verbum ”creare”, der betyder at skabe/producere. Dog har kreativitet og innovation opnået en særlig institutionalisering i den kinesiske dannelsestradition.

I den kinesiske dannelsestradition spiller imitation og repetition en central rolle. Således skriver den norske sociolog, Børge Bakken, at imitation i Kina handler om efterligning af ”modeller”, som udviser eksemplarisk opførsel. Repetition handler samtidigt om gentagelse af disse idealer for opførsel. Målet er at opretholde orden og sikre stabilitet. Ifølge denne opfattelse er kreativitet og imitation ikke modsatrettede praksisser, men snarere to ender på et kontinuum: Ved gentagne gange at efterligne ”det eksemplariske” kan man til sidst ende ud i skabelsen af et kreativt produkt.

Denne proces er i Kina traditionelt også kendt under 师承 (shīchéng) princippet, hvilket direkte oversat betyder læremesteren, der overleverer viden til sine elever. Heri ligger den antagelse, at for at kunne skabe deres egne værker skal eleverne først kopiere det værk, som mesteren, der anses for at være en kreativ rollemodel, har produceret. Kreativitet bliver dermed skabt i en social relation snarere end i et individuelt geni.

Et konkret eksempel herpå ses i kalligrafiens verden; bl.a. gennem en praksis, der blev udbredt i Mingdynastiet (1368-1644) i Kina, som går under betegnelsen 临摹 (línmó). Linmo henviser til en særlig måde at indstudere kalligrafi på, hvor man ved gentagne gange at kopiere læremesterens værk bliver bevidstgjort om den ånd, hvormed værket blev udført. Følger man denne praksis er der ikke bare tale om tilfældig kopiering af nogle tegn, men derimod en kreativ proces, der bygger på repetition og imitation.

Nedenfor undersøger vi, hvilket betydning innovation og kreativitet har fået i nyere kinesisk historie, hvor styret bruger dem som fundament til skabelse af økonomisk vækst.

Innovation og kreativitet som fundament for vækst

Da Deng Xiaoping kom til magten i Kina i 1978 efter Mao Zedong, var det forbudt at drive privat virksomhed i landet. Det ændrede sig markant op gennem 1980’erne, hvor den moderne kinesiske entreprenør – på kinesisk kaldet Getihu 个体户 – fik lov til at etablere forretning. Særligt i 1990’erne tog privatiseringsbølgen i Kina fart, og i 2001 inviterede det kinesiske kommunistparti for første gang entreprenører til at blive medlemmer af partiet. Sideløbende havde man fra statens side lavet uddannelsesreformer, hvor det direkte blev understreget, at studerende skulle trænes til at tænke kreativt og innovativt – og ikke blot være gode til at gå til eksamen. Formålet var at forberede de unge til at blive del af et arbejdsmarked i en global vidensøkonomi, hvor disse kompetencer var efterspurgte. Det hang bl.a. tæt sammen med Kinas optagelse i verdenshandels-organisationen, WTO, i 2001.

Til trods for disse tidligere tiltag for at udbrede innovation og kreativitet, var det først i 2014, at det kinesiske kommunistparti for alvor rykkede ved innovationsdagsordenen. Det skete i forbindelse med den daværende kinesiske premierminister Li Keqiangs tale på World Economic Forum i Tianjin, hvor han igangsatte en kampagne for at udbrede masse entreprenørskab og masse innovation 大众创业，万众创新 (Dàzhòng Chuàngyè, Wànzhòng Chuàngxīn)i det kinesiske samfund. Ved ”masse” forstås, at innovation og entreprenørskab skulle udbredes på tværs af alle sektorer og institutioner i Kina – lige fra private virksomheder til uddannelsesinstitutioner. I sin talte udtalte premierministeren, at netop innovation og entreprenørskab er en kilde til rigdom og velstand i landet.

Det var ikke et tilfælde, at Li Keqiang på det tidspunkt igangsatte kampagnen. Efter et årti med tocifrede vækstrater i det kinesiske samfund (primært drevet af infrastrukturinvesteringer, billig arbejdskraft og eksport) var luften efterhånden gået lidt ud af ballonen, og præsident Xi Jinping gjorde det klart, at Kinas vækst var på vej ind i en ”ny normal” 新常态 (Xīn Chángtài). Forventningen til denne vækst var, som han sagde, at den ville være middelhøj – og innovation blev anset som en central komponent i at omstille kinesisk industri. I denne forbindelse udgav den kinesiske regering industristrategien ”Made in China 2025” med ti nøgleteknologier, Kina ville specialisere sig i. Vi ser nærmere på strategien i en kommende artikel i denne serie.

Hvordan ”performer” Kina globalt indenfor innovation?

Kina har i løbet af de seneste 10 år markant forbedret sin rangering i Globale Innovations Index. Fra at være nr. 34 i 2012, er Kina for første gang i 2025 kommet op blandt top-10, og er nu rangeret som land nr. 10 ud af 139 lande.

Kina har særligt forbedret sin rangering grundet stigning i antal patentansøgninger, ligesom antallet af videnskabelige forskningsartikler, der udgives af kinesere, er steget markant (Kina står nu samlet for 26 pct. af videnskabelige artikler globalt set). Derudover er Kina det land i verden, der bruger næstflest midler på forskning og udvikling (R&D) – efter USA.

Global Innovation Index viser også, at der er områder, hvor Kina gør det knap så godt for at fremme innovation. Det handler især om etablering af institutionelle rammer, der kan skabe stabile forhold for at bedrive forretning, samt regulatoriske forhold der kan understøtte udvikling af den private sektor. Desuden halter Kina bagefter på det område, der vedrører ”human capital”. Det gælder bl.a. på parametre som landets samlede forbrug af midler på uddannelse (i pct. af BNP), antallet af elever pr. lærer samt antallet af udenlandske studerende på videregående uddannelsesinstitutioner i landet. Ifølge en rapport udgivet af det australske ASPI (Australian Strategic Policy Institute) i 2024, er Kina førende i verden på 57 ud af 64 kritiske teknologier, herunder kvantesensorer, avanceret chips, droner og kunstig intelligens. I begyndelsen af 00’erne var landet førende på blot 3 ud af disse 64 kritiske teknologier. Fremskridtet hænger især sammen med Kinas massive forskningsinvesteringer på de pågældende teknologiområder. 

Hvad karakteriserer innovation i Kina?

Kina er opdelt i forskellige innovationsøkosystemer med hver sin tilgang til innovation. Nedenfor introducerer vi kort nogle af disse centrale økosystemer og hvad der karakteriserer dem, herunder eksempler på hvordan innovation manifesterer sig i kinesiske virksomheder.

Shenzhen

Shenzhen 深圳 i Sydkina er kendt for en særlig tilgang til kreativitet, der centrerer om hardware innovation. I den forbindelse kommer man ikke udenom fænomenet Shanzhai (山寨) der i sin betydning oprindeligt henviser til en gruppe fredløse, der tager ud i bjergene for at leve efter deres egne regler.

Shanzhai begyndte at opstå i Shenzhen i 1990erne, hvor millioner af migrantarbejdere kom til byen, og havde brug for elektronik, der ikke var for dyrt. Shanzhai handler grundlæggende om at skabe innovative produkter baseret på en open-source hardwareplatforme (på kinesisk kaldet gongban (公办) – skabt af uafhængige designhuse – hvortil en producent kan tilføje sine egne, kreative features (fx en telefon formet som en lommelygte i ét og samme produkt).

Selvom der blandt de tidligere Shanzhai varer fandtes masser af kopigenstande, var der samtidigt tale om opbygning af en særlig ”maker-kultur”, der mundede ud i skabelsen af helt nye produkter.  Det kinesiske brand, Xiaomi, siges at være født ud af Shanzhai-kulturen, da de har udviklet deres telefoner på baggrund af billig hardware. Dertil har de kontinuerligt tilføjet features til telefonerne og gjort dem attraktive overfor deres kunder ud fra deres behov. Shanzhai er netop kendt for en iterativ tilgang til innovation, hvor det handler om at tilpasse sig markedets efterspørgsel hurtigt muligt.

Zhongguancun

Zhongguancun 中关村 i Beijing omtales ofte som Kinas førende innovationszone og beskrives i officielle kilder som landets første nationale high-tech-park og en national demonstrationszone for uafhængig innovation. Området går tilbage til den såkaldte Electronics Avenue 电子一条街; (Diànzǐ Yītiáojiē) i begyndelsen af 1980’erne, og statsrådet godkendte i 1988 etableringen af den første højteknologiske udviklingszone her.

I dag fungerer Zhongguancun som et omfattende innovationsøkosystem bestående af flere industriparker og forskningsmiljøer i Beijing. Zonen rummer titusindvis af teknologivirksomheder og udvikler sektorer som informationsteknologi, biomedicin, nye materialer, avanceret produktion og energiteknologi. Samtidig er området blevet et centralt knudepunkt for entreprenørskab og teknologisk udvikling med stærke finansielle og institutionelle rammer for startups og vækstvirksomheder.

En vigtig forklaring på Zhongguancuns innovationskapacitet er den tætte koncentration af forskningsinstitutioner og eliteuniversiteter. Kernen i området – Zhongguancun Science City – omfatter bl.a. Tsinghua University, Peking University og en række forskningsakademier, hvilket giver adgang til betydelige ressourcer inden for grundforskning og talentudvikling. Her er der opbygget et økosystem af inkubatorer, venturekapital, IP-tjenester og industrinetværk, som understøtter etablering og skalering af teknologivirksomheder.

Flere af Kinas mest kendte teknologivirksomheder er vokset ud af dette miljø. Virksomheder som Lenovo, Baidu og Xiaomi har deres rødder i området, og nyere aktører som ByteDance, Cambricon og Megvii er også vokset frem herfra.

ByteDance, der står bag platforme som Douyin (den kinesiske version af TikTok), har især udmærket sig ved at anvende avancerede anbefalingsalgoritmer baseret på kunstig intelligens til at analysere brugernes adfærd og tilpasse indhold i realtid. I modsætning til traditionelle sociale medier, der bygger på brugerens netværk, er platformens logik i højere grad datadrevet og indholdscentreret.

Samlet set illustrerer Zhongguancun en kinesisk innovationsmodel, hvor statslig industripolitik, universitetsforskning og private virksomheder indgår i et tæt samspil i udviklingen af nye teknologier.

Chinese Academy of Science (CAS)

CAS 中国科学院 ( er verdens største forskningsorganisation, med hovedsæde i Beijing, og har en lang række institutioner, infrastrukturprojekter og underafdelinger tilknyttet. Akademiet kan derfor siges at operere med sit eget økosystem på innovationsområdet. CAS har ca. 69.000 ansatte og et årligt budget på omkring 150 milliarder DKK. Som ASPI fremhæver, er Kinas fremskridt indenfor kritisk teknologi særligt relateret til CAS’ aktiviteter på flere teknologiområder. Akademiet arbejder med anvendt forskning, hvilket bl.a. ses i de virksomheder, der udspringer af forskning fra CAS (bl.a. AI-virksomheden iFlytek og supercomputer producenten Sugon) samt de konsortier, det er med til at nedsætte.

Fx var CAS i 2024 aktiv i at etablere et konsortium rettet mod udvikling af elektriske batterier. Konsortiet har titlen Kinas samarbejdsplatform for innovation mellem industri, universiteter og forskning indenfor solid-state-batterier 中国全固态电池产学研协同创新平台 (Zhōngguó Quán Gùtài Diànchí Chǎn-Xué-Yán Xiétóng Chuàngxīn Píngtái) og består af fremtrædende kinesiske firmaer som CATL, der producerer batterier, og bilproducenten BYD. Derudover sidder det kinesiske topuniversitet Tsinghua med i konsortiet, foruden en række ministerier. Formålet er at fremme den industrielle udvikling af batteriteknologi ved at sætte aktører fra forskellige sektorer sammen.

Innovation som kulturel tradition

Samlet set viser Kinas udvikling, at innovation i dag ikke kan forstås isoleret som et spørgsmål om enkeltstående teknologiske gennembrud. Den udspringer af en lang kulturel tradition, hvor imitation og mestring går forud for nyskabelse, men den er samtidig blevet systematisk forankret i statslige strategier, forskningsinstitutioner og private virksomheder. Innovation i Kina er dermed ikke kun et markedsfænomen, men i høj grad også en integreret del af landets politiske og økonomiske styringsmodel.

For danske beslutningstagere betyder det, at Kina ikke længere blot er et produktionsland eller et stort eksportmarked. Det er i stigende grad et center for teknologisk udvikling og systemisk opbygning af nye værdikæder. Det kræver en mere nuanceret tilgang: Hvor ligger samarbejdsmulighederne? Hvor opstår nye konkurrenter? Og hvordan positionerer man sig i en verden, hvor kinesisk innovation både drives af markedskræfter og statslig koordinering? Er ens setup gearet til at suge information til sig, så man kan udnytte mulighederne og forberede sig på øget konkurrence?

At forstå Kinas innovationsmodel handler ikke kun om at følge med i nye teknologier, men også om at forstå de strukturer, der former dem.

Kilder

Bakken, Børge. 2000. The Exemplary Society: Human Improvement, Social Control, and the Dangers of Modernity in China. New York: Oxford University Press.

Global Innovation Index. 2025. Innovation at a crossroads, 18^th edition. WIPO: World Intellectual Property Organization.

Leung, Jennifer Wong; Robin, Stephan; Cave, Danielle. 2024. ASPI’s two-decade Critical Technology Tracker: The rewards of long-term research. ASPI: Australian Strategic Policy Institute.

Lindtner, Silvia; Greenspan, Anna, Li, David. 2015. Designed in Shenzhen: Shanzhai Manufacturing and Maker Entrepreneurs. Critical2015 alternatives (Conference paper).

Om gæsteskribenten: Naja Morell Hjortshøj har en Ph.d.-grad i Sinologi fra Globale Studier på Aarhus Universitet. Hendes Ph.d.-afhandling omhandler innovation og entreprenørskab på kinesiske universiteter. Hun har boet, rejst, studeret og arbejdet i Kina i mere end 3 år.

Læs mere om Sinolytica her

Du kan også lytte til vores faste podcast, KinaNørderne, hvor vi hver uge går i dybden med aktuelle, Kina-emner, enten alene eller med gæster.

Vi har også et ugentligt nyhedsbrev, som vi udgiver på Substack. Det er gratis at tilmelde sig, og så får man Kina-nyt leveret direkte i indbakken.