Hjælp os med at finde et logo!

Trods et halvt år på bagen mangler Sinolytica stadigvæk en vigtig brik i puslespillet: Et passende logo!

Vi har brug for din hjælp! Da vi startede Sinolytica i starten af 2022, troede vi, at det ville blive en smal sag at få gennemtænkt og designet et passende logo, der virkelig kunne indkapsle alt det vi står for, men også alt det, som vi gerne vil med platformen.

Men vi tog fejl! Vi havde gode tanker, idéer, og kreative indspark, men løb gentagende gange ind i en blindgyde af klichéer og overbrugte symboler! Vi har måtte erkende, at vi ikke er helt så gode til design af logo, som vi er til Kina.

Vi håber derfor på hjælp udefra! Hvis du sidder derude med en idé til et fedt logo, der virkelig skarpt og præcis kan indkapsle Sinolyticas identitet, ånd og virke, vil vi meget gerne høre fra dig på sinolytica@gmail.com. Det gælder selvfølgelig også, hvis du kender en skarp designer, som ville kunne hjælpe os. Den eneste hage er, at da vi på nuværende tidspunkt ikke tjener penge på Sinolytica, heller ikke har verdens største budget til logo.

Vi håber, at I kan hjælpe os, da vi nu meget snart gerne vil have det logo på plads!

Sinolytica

Leave a Comment