Forord

Kinas 15. femårsplan (2026-2030) (15FYP) markerer begyndelsen på næste fase af Kinas vej op i de globale værdikæder. Planen, der blev godkendt i marts 2026, har fokus på avanceret produktion, grøn teknologi, kunstig intelligens (AI), biotech og styrkede forsyningskæder, og opstiller samtidigt langsigtede strategiske mål frem mod 2035. Parallelt med det ventes kinesisk vækst i stigende grad at bero på eksport og industriel kapacitetsudbygning, mens man fra Beijing forsøger at accelerere forbruget i Kina. Det medfører en øget konkurrence på globale markeder i netop de sektorer, Danmark og Europa ser som fremtidens vækstmotorer.

Mens det første “Kina-chok” primært ramte tekstil-, møbel- og basisindustrien, hvor store dele af produktionen blev flyttet til Asien i 1990’erne og 2000’erne, vil et Kina-chok 2.0 – den nye fase med hastig ekspansion af kinesisk eksport – i højere grad rette sig mod højteknologiske industrier, herunder grøn industri, life science og fremstillingsindustrien. EU-Kommissionen har skarpt fokus på konsekvenserne af denne udvikling for virksomheder, arbejdspladser og konkurrenceevne. Den 18. juni samledes EU’s stats- og regeringschefer til et topmøde med EU-Kommissionsformanden, som blev beskikket et mandat til at forhandle med Beijing og desuden afsøge muligheden for at opbygge stærkere industri- og handelspolitiske værn mod øget statsstøttet konkurrence, industriel overkapacitet og dumping. Særligt Tyskland vurderes at være blandt de mest eksponerede økonomier, hvor stigende kinesisk konkurrence allerede påvirker centrale industrier som bilproduktion, fremstillingsindustrien, grøn teknologi og avanceret produktion. Ifølge analyser fra Centre for European Reform (CER) har Tyskland siden eksportboomet mod Kina toppede i 2021, potentielt mistet over 400.000 arbejdspladser relateret til faldende kinesisk efterspørgsel og stigende konkurrence samtidig med, at udviklingen lægger pres på tysk industriproduktion og BNP-vækst. 

For Danmark er udviklingen slet ikke irrelevant. Dansk økonomi er lille, åben og stærkt eksportdrevet. I 2025 udgjorde dansk eksport 70 pct. af BNP, og omkring én million danske arbejdspladser er knyttet til eksport. Dansk erhvervsliv er imidlertid også koncentreret omkring få globale styrkepositioner inden for grøn industri, life science, industriel teknologi og global handel — netop områder, hvor Kina nu accelererer det industripolitiske fokus. 

I 2016 kategoriserede den tyske tænketank MERICS, Danmark som middel-eksponeret over for prioriteringsområderne i Made in China 2025 (MIC2025) – en central handlingsplan i Kinas industripolitik. Danmark har hidtil ikke været eksponeret i samme grad som Tyskland, grundet få, stærke eksportdrevne og højproduktive områder, hvor Kina endnu ikke har indhentet Europa. Disse risikerer dog nu at blive udfordret både på pris og kvalitet af kinesiske alternativer, som følge af landets fortsatte industripolitiske fokus og strategier for at komme højere op i de globale værdikæder inden for en række sektorer og produkter. 

På 10 år har verden ændret sig betydeligt, og Kina har accelereret sin teknologiske og industrielle opbygning markant. Flere analyser vurderer, at størstedelen af målsætningerne i første fase af MIC2025 i dag er helt eller delvist opnået inden for centrale sektorer som elbiler, batterier, life science og grøn energi. Tænketanken Australian Strategic Policy Institute (ASPI) vurderer i 2026, at Kina er globalt førende inden for 69 ud af 74 kritiske teknologier målt på forskningsgennemslagskraft. Kinas fremgang på disse områder ses i dag gennem stigende konkurrence fra kinesiske virksomheder – både i og uden for det kinesiske marked –, øget afhængighed af kinesiske leverandører på udvalgte områder og en voksende kinesisk tilstedeværelse i globale værdikæder. 

Kina er samtidig i stigende grad centrum for global industriel produktion. I 2023 stod landet for omkring 35 pct. af verdens samlede industriproduktion, mens fremskrivninger fra UNIDO peger på, at andelen kan stige til 45 pct. frem mod 2030. Det vil markant forskyde globale konkurrenceforhold inden for flere af de sektorer, hvor danske industrier står stærkt i dag. 

Denne analyse undersøger derfor, i hvilket omfang Danmarks største internationale virksomheders erhvervsområder overlapper med de sektorer, hvor Kina ventes at accelerere investeringer, eksport, teknologisk opgradering og global kapacitetsopbygning frem mod 2030 og 2035.

Fremgangsmåde og analyse

Analysen bygger på en kvalitativ screening af de 30 største danske multinationale selskaber på Børsens Top 1000 liste (se tabel 1), hvor virksomhedernes forretningsområder er sammenholdt med eksponeringsgrad i forhold til de strategiske fokusområder i 15FYP. For hvert selskab er der foretaget en kvalitativ vurdering af, i hvilket omfang kerneforretningen er eksponeret over for kinesiske prioriteringer. Det vil sige, i hvilken grad, at virksomhedens produkter, aktiviteter, værdi- og forsyningskæder forventes at blive påvirket på den ene eller anden måde af det kinesiske lederskabs satsningsområder. 

På den baggrund er selskaberne kategoriseret efter høj, mellem eller lav grad af strategisk eksponering. Høj eksponering betyder, at virksomheden vurderes at have en betydelig risiko for at kunne blive negativt påvirket af stigende kinesisk konkurrenceevne og ændringer i de globale værdikæder inden for sektoren over de næste 5-10 år. I et worst-case scenarie, uden politisk fokus og aktiv strategisk støtte, investeringer eller industripolitiske tiltag fra Danmark og EU, kan det føre til tab af konkurrenceevne, markedsandele og arbejdspladser.

Virksomhed	Sektor	Relevante 15. FYP-prioriteter	Eksponering	Kort vurdering
Novo Nordisk	Pharma	Biotech, sundhed, avanceret produktion	Høj	Kerneprioritet i 15FYP
Vestas Wind Systems	Vindenergi	Grøn teknologi, avanceret produktion	Høj	Direkte konkurrence fra kinesiske turbineproducenter.
Danfoss	Industriel teknologi	Automation, elektrificering, smart manufacturing	Høj	Direkte overlap med kinesiske satsninger på industriel teknologi.
Ørsted	Energiinfrastruktur	Grøn energi, offshore, elektrificering	Høj	Eksponeret via projektøkonomi, leverandørkæder og kinesisk grøn kapacitet.
Grundfos	Industriel teknologi	Energieffektivitet, automation, grøn industri	Høj	Kina investerer massivt i energieffektive industriløsninger.
NKT	Kabler / energiinfrastruktur	Elektrificering, grid, offshore wind	Høj	Direkte overlap med strategisk energiinfrastruktur.
Novonesis	Biosolutions	Biotech, grøn kemi, fødevareteknologi	Høj	Direkte overlap med industriel biotech og grøn omstilling.
Coloplast	Medico	Medtech, healthcare	Høj	Brand og kvalitet beskytter, men Kina rykker op i medtech.
Siemens Gamesa Renewable Energy*	Vindenergi	Grøn teknologi, avanceret produktion, offshore wind	Høj	Direkte eksponeret mod kinesiske turbineproducenter og global priskonkurrence.
A.P. Møller-Mærsk	Shipping / logistik	Supply chains, havne, grøn shipping	Mellem	Indirekte eksponeret via kinesisk skibsbygning, havne og logistikøkosystemer.
United Shipping & Trading Company (USTC)	Shipping / energi	Supply chains, energi, shipping	Mellem	Eksponeret mod kinesisk shipping og globale energimarkeder.
Arla	Fødevarer	Fødevareforsyning, biotech	Mellem	Kina søger højere fødevaresikkerhed og moderne fødevareproduktion.
Danish Crown	Fødevarer	Fødevaresikkerhed, supply chains	Mellem	Kina investerer i egen fødevareproduktion og forsyningssikkerhed.
DLG	Landbrug / handel	Fødevareforsyning, supply chains	Mellem	Eksponeret mod globale råvare- og handelsstrømme.
Danish Agro	Landbrug / handel	Fødevareforsyning, agro-tech	Mellem	Kina investerer i moderne landbrug og forsyningssikkerhed.
Lars Larsen Group (Jysk)	Retail / bolig	Forbrug, e-commerce, supply chains	Mellem	Kinesisk e-commerce og sourcing kan øge konkurrencen.
Bestseller	Mode / retail	Forbrug, e-commerce	Mellem	Eksponeret mod kinesisk sourcing og globale forbrugstrends.
Schouw & Co.	Industri / biotech	Biotech, industriel produktion	Mellem	Flere porteføljeselskaber overlapper med kinesiske industrisatsninger.
Monjasa	Shipping / energi	Shipping, energi, bunkering	Mellem	Eksponeret mod kinesiske maritime og energirelaterede aktiviteter.
Pandora	Smykker / forbrug	Forbrug, e-commerce	Mellem	Kinesisk produktion og forbrugerdynamik kan presse mid-market segmenter.
DFDS	Shipping / logistik	Supply chains, regional handel	Mellem	Regional logistik kan påvirkes af kinesisk handelsdynamik.
Norden	Shipping	Global shipping, råvarer	Mellem	Eksponeret mod kinesisk efterspørgsel og shippingkapacitet.
VKR	Byggematerialer	Energieffektivitet, grønne bygninger	Mellem	Kinesiske producenter kan øge konkurrencen i byggematerialer.
Rockwool	Byggematerialer	Energieffektivitet, grønne bygninger	Mellem	Kinesisk kapacitet kan presse prisfølsomme byggematerialer.
Demant	Høreapparater / medtech	Medtech, sundhedsteknologi	Mellem	Kinesisk health-tech kan øge prispres i dele af markedet.
Lundbeck	Pharma	Biotech, neuro science, sundhed	Mellem	Stærk specialisering beskytter, men Kina investerer i lægemiddeludvikling.
DSV	Transport / logistik	Supply chains, handel, digital logistik	Lav	Mere indirekte påvirket gennem handelsstrømme.
ISS	Facility services	Serviceøkonomi, digitalisering	Lav	Begrænset direkte kinesisk konkurrencepres.
Carlsberg	Forbrug / drikkevarer	Domestic demand, forbrug	Lav	Mere eksponeret mod kinesisk efterspørgsel end mod kinesisk industrikonkurrence.
LEGO	Legetøj / forbrug	Forbrug, e-commerce, branding	Lav	Kina er både vækstmarked og potentiel konkurrent inden for consumer products.

Note: Sinolyticas analyse på baggrund af Børsens Top 1000 og forventede fokusområder i Kinas 15. femårsplan. *Virksomheden er spansk ejet, men indgår i analysen på grund af dens betydelige rolle i den danske vindindustri, herunder forskning, udvikling, produktion og beskæftigelse i Danmark.

Vurderingen tager samtidig højde for, at fokus for kinesisk vækst, som tidligere nævnt, i stigende grad forventes at basere sig på særligt øget eksport og yderligere industriel kapacitet. Svag indenlandsk efterspørgsel, en høj opsparingsrate samt betydelig overkapacitet i dele af industrien betyder, at Kina i stigende grad er afhængig af at afsætte sine produkter på globale markeder (se faktaboks 1 og 2) for at holde gang i den økonomiske vækst. Dette øger kinesiske virksomheders globale tilstedeværelse og skærper konkurrencen for danske virksomheder.

Hvilke industrier er mest udsatte?

Som nævnt indledningsvis er life science, grøn teknologi og industriel teknologi de mest eksponerede danske styrkepositioner over for et muligt Kina-chok 2.0. Fælles for sektorerne er, at de udgør centrale vækst- og eksportmotorer for Danmark. De er samtidig blandt de højest prioriterede områder i 15FYP. Bliver danske virksomheder inden for disse sektorer ramt negativt af den øgede konkurrence fra Kina, vil det selvsagt få konsekvenser for dansk vækst og arbejdspladser.

Life science
Life science, der stod for omkring 50 pct. af dansk økonomisk vækst i 2025, vurderes som et af de mest strategisk udsatte områder. Sektoren bidrog alene med omkring 1,2 procentpoint til dansk BNP-vækst i 2025, mens lægemidler udgjorde 19,5 pct. af den samlede danske vareeksport svarende til 191 mia. kr. Næsten hver femte danske eksportkrone kommer således i dag fra lægemidler. 

Samtidig gennemgår Kina i disse år et markant skifte fra at være verdens produktionshub for generiske lægemidler og aktive farmaceutiske ingredienser til i stigende grad at blive en global innovationskraft inden for life science. Kina står i dag for omkring 16 pct. af verdens high-impact life science-publikationer, 29 pct. af globale kliniske forsøg og omkring 30 pct. af verdens førende life science-talenter. Analyser vurderer samtidig, at kinesiske virksomheder nu står bag næsten 30 pct. af den globale pipeline for innovative lægemidler, mens mere end 30 pct. af verdens biotech-patenter i dag har kinesisk ophav. Værdien af lægemidler licenseret fra kinesiske virksomheder til vestlige medicinalselskaber vurderes allerede at nærme sig 50 mia. USD. Kina prioriterer allerede nu et ryk væk fra licensmodellen, hvor fokus nu bliver på at kommercialisere inden for det kinesiske marked først. Det vil igen sætte yderligere pres på udenlandske life science-virksomheder.

Udviklingen er resultatet af mere end et årtis målrettede investeringer i biotech, forskning, kliniske forsøg og talentudvikling gennem initiativer som MIC 2025, Healthy China 2030 (健康中国2030) og femårsplanerne. I 15FYP prioriteres blandt andet genredigering, præcisionsmedicin, celleprogrammering, avancerede biologiske lægemidler, organoider, organ-on-a-chip-teknologier, biofabrikation og bioingeniørsoftware – teknologier, der forventes at spille en central rolle i fremtidens sundheds- og life science-industri.

Virksomheder som Novo Nordisk, Coloplast, Lundbeck, Novonesis og Demant opererer alle i områder, hvor Kina investerer massivt i forskning, produktion, kliniske kapaciteter og international skalering. Samtidig bevæger kinesiske virksomheder sig hurtigt op i værdikæden inden for blandt andet onkologi, immunologi, celleterapi og avancerede biologiske lægemidler. I 2023 vakte det international opsigt, at det kinesiske biotech-selskab Akeso (康方生物) i udvalgte kliniske forsøg leverede resultater, der overgik Mercks kræftmedicin Keytruda, verdens bedst sælgende lægemiddel og et symbol på den vestlige medicinalindustris globale styrke. Analytikere har siden beskrevet begivenheden som et Sputnik- eller “DeepSeek-øjeblik“– for kinesisk biotech. 

Udviklingen sker samtidig med, at lægemidler med en samlet global omsætning på omkring 300 mia. dollar forventes at miste patentbeskyttelse frem mod 2030. Kombinationen af massive kinesiske investeringer, voksende forskningskapacitet og omfattende patentudløb betyder, at et stigende antal kinesiske virksomheder forventes at kunne konkurrere med vestlige virksomheder på teknologi, kvalitet, udviklingshastighed og pris. 

Af disse grunde vurderes life science-sektoren samlet set som en af de mest strategisk eksponerede danske styrkepositioner over for et muligt Kina-chok 2.0, hvor kinesiske virksomheder vil udfordre vestlige life science-virksomheder på sigt. 

Grøn teknologi
Grøn teknologi og energiinfrastruktur udgør ligeledes en af Danmarks vigtigste eksportstyrkepositioner, men er også et område, hvor Kina allerede har opnået en betydelig global markedsposition. Vestens sanktioner på russisk olie og gas, som følge af krigen i Ukraine, har gjort importen af selvsamme råvarer billigere for Kina, men uforudsigeligheden på de globale energimarkeder har samtidigt gjort ledelsen i Beijing endnu mere stålsatte på at mindske afhængigheder af udenlandske energileverandører. Opskriften på uafhængighed er vedvarende energikilder og grønne teknologiløsninger, som Beijing ønsker skal udvikles, produceres og kontrolleres af kinesiske virksomheder. I 2025 eksporterede Kina for 165 mia. USD i grøn energiteknologi svarende til 50 pct. af global handel (ekskl. intra-EU handel). Situationen i Hormuzstrædet har kun forstærket behovet, ikke kun i Kina, men også i tredjelande, der ønsker at opnå en højere grad af energiuafhængighed, hvilket har øget efterspørgslen på bl.a. kinesiske solpaneler, vindmøller, batterier og elbiler. 

I forbindelse med ovenstående havde Kina i 2025 en installeret vindkapacitet på 640,5 gigawatt (GW) mod 161,2 GW i USA og 77,7 GW i Tyskland. Solenergikapaciteten var næsten dobbelt så stor med 1201,7 GW. Samlet set investerede Kina for intet mindre end 627 mia. USD i vedvarende energi i 2025 og grønne teknologier udgør desuden nu mere end 10 pct. af Kinas BNP. De store satsninger inden for vedvarende energi kommer desuden til udtryk ved, at flere kinesiske vindmølleproducenter i de seneste år er stormet frem og allerede nu producerer betydeligt mere kapacitet end industriledere som Vestas. Samtidigt dominerer kinesiske virksomheder store dele af den globale værdikæde inden for batterier, solenergi, energiinfrastruktur og kritiske råmaterialer.

På det kinesiske marked er de vestlige sol- og vindproducenter blevet udkonkurreret af deres kinesiske konkurrenter med staten i ryggen. I takt med, at kinesiske producenter og energiselskaber bliver prioriteret og rykker op ad værdikæderne, betyder det også, at de i stigende grad vil være en global faktor. Et selskab som Ørsted vil skulle forholde sig til både kinesisk producerede energikilder, men også konkurrence på verdensmarkedet fra selskaber som CHN Energy Investment Group. 

Samtidigt er både europæiske forbrugere af og producenter inden for grøn teknologi dybt afhængige af kinesiske leverandører – et andet vigtigt aspekt af Kina-chok 2.0. I et policy brief fra European University Institute påpeges, hvordan Kina står for at levere 98 pct. af solpaneler, 88 pct. af lithium-ion-batterier, 90 pct. af invertere og 93 pct. af neodym-magneter (som bl.a. indgår i vindturbiner) som importeres til EU. Trods straftold på flere forskellige kinesiske elbilsproducenter er eksporten fra Kina til EU steget med 82 pct. i første kvartal af 2026, mens plug-in hybrider, der ikke blev underlagt samme foranstaltninger, har oplevet en vækst på 1.443 pct. siden første kvartal af 2024. Kinas villighed til at bruge kritiske råstoffer, herunder sjældne jordartsmetaller, som forhandlingskort har betydet, at europæiske producenter af bl.a. elbiler og vindturbiner har måttet nedskalere produktionen, fordi eksportkontrol og -licenser har gjort dem mindre konkurrencedygtige på omkostningerne. 

Virksomheder som Vestas, Ørsted, NKT, Danfoss og Grundfos er derfor eksponeret mod stigende kinesisk konkurrence, særligt på markedet i Kina men i stigende grad også på tredjemarkeder i det globale syd. Det skal naturligvis ses i sammenhæng med Kinas greb om udvindingen og bearbejdningen af et stort antal kritiske råstoffer, som er essentielle for produktionen af flere grønne løsninger, og derfor anser vi danske aktører, der opererer inden for grøn teknologi og i cleantech-sektoren, som højt eksponerede over for Kina-chok 2.0

Industriproduktion
Industriel teknologi og avanceret produktion er et tredje nøgleområde, der er højt eksponeret. Kina stod i 2023 for 28 pct. af den globale værditilvækst i fremstillingsindustrien — svarende til 4,66 billioner USD. Dermed oversteg Kinas industrisektor de tre næststørste industrinationer – USA, Japan og Tyskland – tilsammen. Målt på den samlede industriproduktion er andelen endnu højere, omkring 35 pct., som tidligere nævnt. Kina forventes at øge sin andel yderligere frem mod 2030. Samtidig svarer 75 pct. af adspurgte europæiske virksomheder i Kina i EU-handelskammerets seneste business confidence survey, at kinesisk produktion i dag er mere effektiv end andre steder i verden.

15FYP udpeger eksplicit industrielle værktøjsmaskiner som et område, hvor Kina vil opnå selvforsyning og teknologisk gennembrud. Det er et område, kineserne hidtil har været udfordret på, men hvor satsningen nu er erklæret strategisk. Maskinværktøj indgår blandt de sektorer, hvor 15FYP indsætter flere politiske og strategiske tiltag for at lukke det teknologiske efterslæb. 

Der sker nu en massiv kinesisk investering i automation, robotteknologi, CNC-maskiner og avanceret fremstilling for at bevæge sig op i værdikæden. I 2024 var Kina med længder det største marked for industrirobotter med 54 pct. af globale installationer. De seneste tal viser endvidere, at der blev installeret 295.000 robotter i Kina det år, hvilket er det højeste antal nogensinde registreret. Samtidig var det første gang, at kinesiske leverandører solgte flere robotter på hjemmemarkedet end de udenlandske, hvor markedsandelen steg til 57 pct. sidste år.

Det rammer direkte ind i områder, hvor danske virksomheder som Danfoss, Grundfos, Schouw & Co. og en lang række specialiserede underleverandører historisk har haft stærke globale førerpositioner. 

Kinesisk eksport af centrale maskiner og industrielle komponenter er vokset hastigt siden 2020 og er i mange tilfælde fordoblet eller tredoblet sammenlignet med tysk eksport inden for de samme produktkategorier målt på eksportvolumen. Dette gør sig især gældende inden for kritiske maskinprodukter, der udgør fundamentet for industriel produktion verden over.

Vi vurderer derfor også disse virksomheder som højt eksponerede over for Kinas satsninger frem mod 2030 og 2035 både over for direkte kinesisk konkurrence, men også i kraft af eksportmarkeder i EU og globalt. 

Kina satser desuden også på opgradering af fødevare- og landbrugsteknologi, der også må forventes at ramme europæiske producenter og distributører. Selvom det ikke for indeværende direkte rammer danske producenter, er det alligevel et område, som man fra dansk side også skal holde et vågent øje med. Vi har derfor vurderet, at virksomheder som DLG, Danish Crown og Danish Agro er mellem-eksponeret grundet stigende global afhængighed af kinesiske forsynings- og værdikæder både inden for et stadig større antal produkter, heriblandt sjældne jordarter, men også som følge af stigende grad af kinesisk selvforsyning.

Shipping- og detailsektoren
Shipping og globale forsyningskæder er mindre udsat for direkte industriel konkurrence med Kina, men i høj grad eksponeret over for landets voksende kontrol over den maritime økonomi. I første kvartal 2026 stod Kina for 57,3 pct. af globale skibsleverancer, 84,9 pct. af alle nye skibsordrer og 69,8 pct. af den globale ordrebeholdning. Samtidig håndterer kinesiske aktører omkring en fjerdedel af verdens containerhandel. Virksomheder som Maersk, DFDS, Norden, Monjasa og USTC eksponeres derfor primært gennem ændrede handelsstrømme, geopolitik og Kinas voksende rolle i globale logistikkæder. 

Fødevare-, detail- og designvirksomheder vurderes generelt mindre direkte eksponerede, men påvirkes gennem øget kinesisk selvforsyning, ændrede forbrugsmønstre og globale forsyningskæder. For eksempel har Kinas faldende import af svinekød allerede bidraget til pres på europæiske producenter som Danish Crown, mens virksomheder som LEGO, Bestseller, Pandora og Jysk primært er eksponeret gennem sourcing, e-handel og udviklingen i kinesisk efterspørgsel.

Hvad betyder Kina-chok 2.0 for Danmark?

Kina-chok 2.0 rejser ikke alene spørgsmål om handel og konkurrencekraft, men om Europas og Danmarks fremtidige industrielle positionering i globale værdikæder og den globale økonomi. Det centrale risikoscenarie er, at dele af dansk og europæisk industri både på kort og længere sigt kan opleve en udvikling tilsvarende den, der i disse år præger den tyske bilindustri. Det kan sågar føre til decideret deindustrialisering. Her udfordres europæiske kerneindustrier af kinesiske virksomheder med adgang til massiv skala, statsstøtte, hurtig innovation og voksende kontrol over værdi- og forsyningskæder. Samtidigt har både politikere og industrien i Tyskland ignoreret faresignaler og derfor ikke formået at omstille sig i tide. I år vurderes det, at Tyskland taber omkring 10.000 arbejdspladser om måneden samt har et handelsunderskud med Kina, der har nået 90 milliarder euro. Flere analyser peger samtidig på, at udviklingen allerede lægger pres på tysk beskæftigelse og BNP-vækst. Goldman Sachs vurderer eksempelvis, at stigende kinesisk eksportkonkurrence kan påvirke andre højteknologiske producenter, heriblandt i mange europæiske lande, negativt med 0,1-0,3 procentpoint på væksten i de kommende år, og isoleret kan reducere tysk vækst med omkring 0,2-0,3 procentpoint årligt frem mod 2029.

Det er ikke udelukkende eksponering på det kinesiske marked, men i stigende grad også globalt. Udviklingen fra den tyske bilindustri har vist, at konkurrencen først opstod i Kina, dernæst på verdensmarkedet, her hovedsageligt på det europæiske marked. Bilindustrien har ikke formået at omstille sig til de nye realiteter, hvormed hverken Tyskland eller EU har kunnet yde meningsfuld støtte. Danske virksomheder kan dermed blive påvirket parallelt gennem øget konkurrence fra Kina. Det gælder ikke kun på det kinesiske marked, men i lige så høj grad på fremtidens vækstmarkeder i Det Globale Syd og på det europæiske marked. Det gælder også det øgede kinesiske konkurrencepress på Tyskland — ét af Danmarks vigtigste eksportmarkeder og industrielle partner, der årligt aftager danske varer og tjenester for over 260 milliarder kroner, og i 2023 stod for omkring 13 pct. af dansk eksport. Omkring 10.000 danske virksomheder sælger til Tyskland, og det estimeres, at op mod 100.000 danske job er direkte berørt af Tyskland og landets økonomi. På den måde rammes danske virksomheder også af konsekvenserne på det tyske marked af Kina-chok 2.0.

For Danmark er udfordringen særlig, fordi dansk økonomi i høj grad er bygget op omkring et relativt lille antal globale styrkepositioner. Hvor større økonomier som USA og Kina er mere diversificerede, er dansk vækst, eksport og produktivitet i stigende grad koncentreret omkring få sektorer og virksomheder. Hvis konkurrencepresset fra Kina for alvor rammer områder som life science, grøn teknologi og industriel teknologi i takt med at økonomien bliver mere kompleks, vil konsekvenserne derfor kunne mærkes bredt i dansk økonomi.

Samtidig risikerer effekterne at række langt ud over de største virksomheder. Mange danske SMV’er fungerer som underleverandører til større danske og europæiske industrivirksomheder og er dybt integreret i internationale værdikæder. De kan derfor blive påvirket både direkte af stigende kinesisk konkurrence – især gennem little giants-programmet – og indirekte gennem svækket tysk industri, lavere europæisk efterspørgsel og ændrede globale handelsmønstre. Konsekvenserne vil i så fald ikke alene ramme eksporten, men også lokale arbejdsmarkeder, erhvervsklynger og kommunale skatteindtægter.

Udviklingen rejser samtidig en række strategiske spørgsmål for Danmark. Hvor ønsker vi at være konkurrencedygtige om 10, 20 eller 30 år? Hvilke teknologier og industrier skal betragtes som strategiske? Og hvor er Danmark villig til at investere langsigtet for at opbygge nye styrkepositioner? Hvis Kina fortsætter sin fremgang inden for områder som grøn teknologi, life science, kunstig intelligens, robotteknologi, kvanteteknologi og avanceret produktion, bliver det stadig vigtigere at prioritere, hvor danske ressourcer koncentreres. Endvidere bliver det endnu vigtigere at forstå Kinas strategiske satsninger, styrkepositioner, men også svagheder, så man kan forholde sig strategisk klogt til dem fra dansk side. 

Det rejser også spørgsmålet om statens rolle. I disse år anvender både Kina, USA, og i stigende grad Canada, omfattende industripolitiske virkemidler for at understøtte strategiske sektorer. Danmark har traditionelt haft en mere markedsbaseret tilgang. Fremadrettet kan det blive nødvendigt at diskutere, om staten skal spille en mere aktiv rolle gennem strategiske investeringer, offentlig medfinansiering eller endda etableringen af en egentlig dansk konkurrencekraftsfond med fokus på fremtidens teknologier og industrielle styrkepositioner.

Samtidig bliver Danmark nødt til at afklare, hvordan relationen til Kina skal udvikle sig. På hvilke områder ønsker Danmark fortsat at samarbejde tæt med Kina? Hvor skal markeder, investeringer og forskningssamarbejder styrkes? Og hvor vurderes strategiske afhængigheder at være så kritiske, at større robusthed eller europæiske alternativer bør opbygges? Kina er fortsat en afgørende handelspartner og innovationsaktør, men udviklingen gør det nødvendigt med en mere bevidst og strategisk tilgang til samarbejdet.

Endelig peger udviklingen på et behov for en markant styrkelse af Kina-kompetencerne i Danmark. Virksomheder, myndigheder, investorer og uddannelsesinstitutioner får i stigende grad behov for at forstå kinesisk teknologiudvikling, industripolitik og markedsdynamikker. Samtidig vil investeringer i forskning, uddannelse, innovation og talentudvikling være afgørende, hvis Danmark fortsat skal kunne konkurrere på viden, teknologi og høj produktivitet frem for størrelse og skala.

Udviklingen peger samtidig på et voksende behov for europæisk industripolitik og strategisk prioritering, jf. Draghi-rapporten. Flere lande diskuterer allerede nødvendigheden af at styrke industrielle kapaciteter inden for blandt andet batterier, grøn teknologi, AI, life science og kritisk infrastruktur. Det indebærer vanskelige politiske prioriteringer om, hvilke sektorer Europa og Danmark strategisk ønsker at opbygge eller beskytte. Måske skal man endda udpege konkrete virksomheder som ‘European Champions’, i tråd med hvad man har set i Kina. Under alle omstændigheder kan det blive nødvendigt med en mere bevidst europæisk arbejdsdeling, hvor ressourcerne koncentreres omkring strategiske værdikæder, og hvor enkelte medlemslande kan specialisere sig i forskellige led af produktionen og sammen opnå global skalering (Tænk eksempelvis på Airbus, som i dag er den eneste reelle konkurrent til Boeing i luftfartsindustrien, efter at Frankrig, Vesttyskland, UK og Spanien i 1960’erne og 1970’erne besluttede at samle ressourcer i et tværeuropæisk konsortium). 

Samtidig vil fremtidens konkurrencebillede i stigende grad handle om geografi og økonomiske blokke, teknologiske alliancer samt robuste værdikæder. EU får behov for et styrket samarbejde med andre liberale demokratier som Storbritannien, Canada, Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand, mens relationer til USA, Afrika, Indien og Kina fortsat vil være afgørende for global samhandel, teknologiudvikling og økonomisk vækst. 

Udviklingen bør derfor ikke forstås som et spørgsmål om afkobling, men nærmere som en gradvis kalibrering af relationen mellem Europa, Danmark og Kina i en stigende geopolitisk og konkurrencepræget global økonomi. Udfordringen bliver at slå den rette balance an mellem åbenhed, samarbejde, konkurrenceevne og strategisk robusthed, samtidig med et styrket sammenhold mellem medlemslandene i EU. Hvis denne balance ikke findes, risikerer udviklingen ikke alene at føre til stigende protektionisme i Europa og USA, men også til et mere fragmenteret og mindre stabilt globalt handelssystem. Det kan på længere sigt også få negative konsekvenser for Kina selv, da man med den franske præsidents ord “slår sine egne kunder ihjel”, hvilket vil medføre yderligere global ustabilitet.

Policy-anbefalinger: Hvordan bør Danmark reagere?

Dansk og europæisk konkurrencekraft skal tilbage på dagsordenen
Kina-chok 2.0 er først og fremmest en udfordring på konkurrenceevnen. Virksomheder bør gennemføre strategiske analyser af deres eksponering mod de sektorer og teknologier, som Kina prioriterer gennem den 15. femårsplan. Både her og nu og frem mod 2030 og 2035. For Danmark og Europa som helhed er udfordringen bredere: Hvis ikke produktivitet, innovation og industriel konkurrencekraft styrkes markant i de kommende år, risikerer flere af Europas nuværende styrkepositioner gradvist at blive udfordret af kinesiske virksomheder. Erfaringerne fra den tyske bilindustri viser, at tidlige faresignaler bliver dyre at ignorere.

Udarbejd en langsigtet strategi for Kina
Kina vil fortsat være et af verdens vigtigste markeder, produktionsøkonomier og innovationscentre. Målet bør derfor ikke være afkobling, men en mere strategisk relation. Danmark bør reducere kritiske afhængigheder og beskytte særligt følsomme teknologier, samtidig med at samarbejdet styrkes inden for områder som klima, sundhed, forskning og handel. Udfordringen bliver at definere, hvor Danmark ønsker større robusthed, og hvor øget samarbejde fortsat skaber værdi. Dette vil også kræve, at vi investerer i at hæve vidensniveauet om Kina i Danmark, så vi konstant kan være på forkant med, hvad der prioriteres i Beijing, og hvordan (industri)politik implementeres for blot at nævne et par vigtige emne.

Prioritér fremtidens strategiske teknologier
Europa vil ikke kunne være globalt førende inden for alle teknologier. Derfor bliver det nødvendigt at foretage hårde prioriteringer. Danmark og Europa bør koncentrere investeringer, forskning og kapital omkring områder med størst strategisk betydning, herunder kunstig intelligens, kvanteteknologi, robotteknologi og automation, biotech og biosolutions, avancerede materialer, energilagring, Power-to-X samt næste generations energiinfrastruktur. Diskussionen om industrielle vindere og tabere bliver vanskelig, men nødvendig.

Mobilisér kapital og industripolitik i større skala
Kina, USA og i stigende grad Canada anvender aktiv industripolitik og betydelig offentlig kapital til at understøtte strategiske industrier. Danmark og Europa bør være åbne over for lignende virkemidler. Det kan omfatte stærkere kapitalmarkeder, bedre adgang til vækstkapital, offentlige investeringsfonde og mere målrettede investeringer i forskning, opskalering og industriel produktion. Muligheden for at etablere en dansk eller nordisk konkurrencekraftsfond med fokus på fremtidens teknologier bør undersøges nærmere.

Styrk Europas indre marked og samarbejdet med strategiske partnere
Mange af udfordringerne kan ikke alene løses nationalt. Derfor bør Danmark arbejde for dybere europæisk integration inden for energi, kapitalmarkeder, teknologi og industripolitik. Samtidig bør samarbejdet styrkes med ligesindede økonomier som Storbritannien, Canada, Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand. Fremtidens konkurrence vil i stigende grad stå mellem økonomiske blokke og teknologiske økosystemer snarere end mellem enkeltlande. For et lille og eksportafhængigt land som Danmark bliver stærke partnerskaber derfor en central del af svaret på Kina-chok 2.0.

Konklusion

Denne analyse viser, at omkring 30 pct. af Danmarks 30 største virksomheder vurderes at være højt eksponerede over for et muligt Kina-chok 2.0 og Kinas langsigtede industrielle satsninger under den 15. femårsplan. Den næste globale konkurrencebølge retter sig ikke mod traditionelle lavprissektorer, men mod life science, grøn teknologi, industriel teknologi, automation og avanceret produktion, præcis de sektorer, der driver dansk eksport, produktivitet og fremtidig vækst. 

Danmark er samtidig mere eksponeret, end mange tror. Dansk økonomi er koncentreret omkring få globale eksportvirksomheder og industriklynger, mens virksomheder som Novo Nordisk, Vestas, Danfoss, Ørsted, Grundfos, NKT, Novonesis, Coloplast og Siemens Gamesa alle opererer i sektorer, hvor Kina investerer massivt og strategisk for at opnå førende globale markedspositioner. Flere af de mekanismer, der i disse år udfordrer den tyske bilindustri, begynder allerede at kunne spores inden for dele af grøn teknologi og avanceret industri. 

Eksponeringen handler samtidig ikke alene om udfordringerne på det kinesiske marked. Danske virksomheder kan blive presset parallelt på verdensmarkedet og i Europa, hvor man direkte og indirekte kan blive påvirket gennem svækket tysk industri og europæiske værdikæder. Kombinationen af kinesisk overkapacitet, statsstøtte, hurtigere opskalering og stigende eksportpres kan dermed udfordre danske styrkepositioner på flere markeder samtidigt.

I et scenarie, hvor kinesiske virksomheder opnår markante globale markedsandele inden for grøn teknologi, life science, industriel teknologi og avanceret produktion, kan konsekvenserne for dansk økonomi blive mærkbare. De virksomheder og sektorer, der i denne analyse vurderes som højt- eller mellem-eksponerede, udgør tilsammen en væsentlig del af dansk eksport, produktivitet og privat beskæftigelse. I et worst-case scenarie kan udviklingen potentielt føre til tab af arbejdspladser inden for industrier, der i dag beskæftiger hundredtusindvis af arbejdspladser, særligt hvis både danske virksomheder og centrale europæiske markeder som Tyskland rammes samtidigt. Hertil kommer, at Danmark kan opleve lavere produktivitetsvækst, faldende eksportindtægter og konsekvenser for BNP-væksten. 

Konsekvenserne vil samtidig ikke alene ramme de største virksomheder direkte, men også brede sig gennem underleverandører, SMV’erne, logistik, serviceerhverv og lokale økonomier, der i stigende grad er afhængige af få globale eksportmotorer. 

Denne rapports hovedkonklusion er dog ikke, at Danmark bør afkobles fra Kina, der fortsat vil være en central handelspartner, produktionsøkonomi og teknologisk stormagt. Udfordringen bliver i stedet, hvordan Danmark og Europa styrker konkurrenceevne, produktivitet og strategisk robusthed i en verden præget af geopolitik og skærpet global konkurrence. Dansk tilstedeværelse i Kina bliver også afgørende for, at vi kan følge med i implementeringen af landets industripolitik og udviklingen i kinesiske virksomheders innovations- og konkurrenceevne.

Rapportens måske vigtigste konklusion er derfor, at Kinas udvikling ikke længere kan betragtes som et eksternt forhold for dansk erhvervsliv. Kinas teknologiske, industrielle og geopolitiske udvikling vil i stigende grad være med til at forme konkurrencevilkårene for nogle af Danmarks vigtigste virksomheder og industrier frem mod 2030 og 2035. Samtidig understreger analysen behovet for, at både virksomheder, myndigheder og beslutningstagere bliver bedre til systematisk at følge, forstå og tage Kinas langsigtede ambitioner alvorligt. Udviklingen inden for blandt andet grøn teknologi, life science, avanceret produktion og kunstig intelligens viser, at kinesiske målsætninger ikke længere kan afskrives som politiske hensigtserklæringer, men i stigende grad omsættes til konkrete markedspositioner og teknologiske gennembrud.

Det vil kræve en mere strategisk europæisk industripolitik, investeringer i fremtidens teknologier og svære prioriteringer om, hvilke industrier og teknologier Danmark og Europa ønsker at være førende inden for frem mod 2030 og 2035. Spørgsmålet er derfor ikke alene, hvordan Danmark reagerer på Kinas fremgang, men om Danmark formår at tilpasse sin vækstmodel, styrke sine konkurrencemæssige fortrin og investere i de teknologier og industrier, der skal sikre velstand og arbejdspladser i de kommende årtier.

Læs andre udgivelser fra Sinolytica